Snedkeri

Under denne fane gemmer sig produkter fra ægteparret Akiko Kuwahata og Ken Winthers snedkeri i Kokkedal. Hvis du giver dig selv tid til at vandre rundt i Akiko og Kens univers, vil du opdage, at de skaber poesi i træ. De runde, bløde former, med små detaljer som vækker beskuerens opmærksomhed, minutiøs perfektionisme og høj håndværksmæssig kunnen afsløres i alt hvad de skaber på eget værksted. Alle produkter er altid knivskarpe fra udførelse, indpakning til titel.
10 produkter