Akiko og Ken

Designer Akiko Kuwahata er uddannet på et af Tokyos mange store universiteter, med afgang fra linjen for arkitektur og design. Efter 4 år på et snedkeri udenfor Tokyo, tog hun uddannelse på Århus Arkitektskole, og så mødte Akiko Ken. De indgik hurtigt et partnerskab, professionelt og privat. Ved deres hjem (i haven) i Kokkedal, har de bygget en værkstedstilbygning hvor de skaber møbler og produkter i træ. Møbelsnedker Ken Winther fik træ ind med modermælken. Han er barnebarn af stifteren af O.D. Møbler, der først og fremmest er kendt for en række stole fra 1950’erne og 60’erne designet af Erik Buch. Som 10-årig kontaktede han PP Møbler på en messe med henblik på at komme i lære – og det kom han otte år senere. Akiko og Ken er et hold, der arbejder sammen på fælles eller egne håndværksprojekter. Fællesprojekterne begynder ofte med en idé fra Akiko, hvorefter Ken byder med sit tekniske og håndværksmæssige kunnen. Sådan har de et ping pong, indtil det færdige produkt. Sammen skaber de både hverdagsting, møbler og unika produkter.

Fotograf: Mayo Matsuura.

11 produkter